Om Blærekræft Danmark
Om blærekræft
Livet med blærekræft
Hjælp og rådgivning
Aktiviteter
Nyheder
Bliv medlem
  1. Forside
  2. Om Blærekræft Danmark
  3. Vedtægter

Vedtægter

Vedtægter for Blærekræftforeningen for patienter med papillomer/polypper eller blærekræft og deres pårørende.

1.1. Foreningens hjemsted er bopæl for den til enhver tid værende formand for Hovedbestyrelsen.

1.2. Foreningen samarbejder med Kræftens Bekæmpelse

1.3. Foreningen er stiftet d. 12. december 2006.

2.1.

  • at støtte de enkelte medlemmer samt deres pårørende bl.a. gennem information, vejledning og kontaktskabelse med andre i tilsvarende situation
  • at medvirke til at give den enkelte patient tryghed i behandlingsforløbet
  • at optimere kommunikationen mellem behandlere og patient
  • at afholde erfarings- og informationsmøder rundt omkring i landet
  • at etablere regionale eller lokale afdelinger jævnt fordelt i landet samt søge samarbejde med tilsvarende foreninger i udlandet
  • at støtte op om forskning indenfor Blærekræft
  • at påvirke myndigheder og politikere til optimal og rettidig udredning og behandling.

3.1. Som medlem kan optages enhver, som har eller har haft Blærekræft og/eller tumorer, samt deres pårørende.

3.2. Som medlem kan endvidere optages enhver, som kan tilslutte sig foreningens formål, herunder private firmaer, offentlig virksomhed, foreninger, institutioner og organisationer. 
Et (firma) medlemskab her én stemme.

4.1. Årskontingent udskrives i januar og skal være betalt senest ved afholdelse af generalforsamlingen.

4.2. Årskontingent for medlemmer, pårørende og husstande fastsættes på den årlige ordinære generalforsamling.

4.3. Alle medlemmer, der ikke er i kontingentrestance, har ved generalforsamlingen møderet, taleret og stemmeret.

4.4. Stemmeafgivning kan ske ved skriftlig fuldmagt givet til et andet medlem, som er personligt tilstede ved generalforsamlingen. Hvert medlem kan medbringe 1 fuldmagt.

4.5. Kontingent betaling skal ske efter kassererens anvisning.

Bestyrelsens opgaver er:

  • Tegner foreningen i forhold til Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og andre offentlige myndigheder
  • Søger om midler hos Kræftens Bekæmpelse og andre offentlige og private instanser til dækning af foreningens udgifter
  • Fastsætter årskontingent for Blærekræftforeningen 
  • Tegner foreningen overfor nyhedsmedierne
  • Tilrettelægger og beslutter afholdelse af foreningens årlige seminar og generalforsamling
  • Tilrettelægger og beslutter evt. deltagelse i det årlige "Folkemøde"
  • Ansvarlig overfor foreningens hjemmeside og Facebookgruppe (kan uddelegeres) 
  • Varetager Foreningens internationale profil. 

5.1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

5.2. Generalforsamlingen finder sted en gang årligt - senest ved udgangen af maj måned, og skal være skriftlig indvarslet med mindst 5 ugers varsel. Indkaldelsen skal være vedlagt dagsorden samt bilag til denne.

5.3. Skriftlig indvarsling kan ske ved opslag på hjemmesiden, udsendt mails eller ved almindeligt brev.

5.4. Medlemsforslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden skriftlig i hænde senest 3 uger før afholdelse af generalforsamlingen.

5.5. Dagsorden for generalforsamlingen skal som minimum indeholde følgende:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning og godkendelse af denne
  3. Fremlæggelse af regnskab godkendelse af dette
  4. Godkendelse af budget samt forslag til kontingent for næste regnskabsår
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Foreningens bestyrelse består af formand, næstformand, kasserer og 4 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter, der alle vælges af generalforsamlingen.
    Formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år for en 2-årig periode
    Næstformand, kasserer samt 1 bestyrelsesmedlem vælges i ulige år for en 2-årig periode
    Suppleanterne vælges for 1 år
  7. Valg af 2 revisorer + 1 revisorsuppleant
  8. Eventuelt

5.6 Vedrørende stemmeret og fuldmagt henvises til pkt. 4.4.

5.7 Alle beslutninger på generalforsamlingen vedtages ved simpelt flertal. Dog kræves ved vedtægtsændringer, at mindst 2/3 af de fremmødte inkl. afgivne fuldmagter er for ændringen. Der føres protokol over alle generalforsamlinger.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, eller såfremt mindst 1/3 af de stemmeberettigede skriftligt kræver det. Indkaldelse skal ske med 4 ugers varsel med angivelse af dagsorden. Der kan ikke træffes bindende beslutninger, som ikke fremgår af dagsordenen.

6.1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Den valgte kasserer varetager økonomien og aflægger regnskab på generalforsamlingen.

6.2. Regnskabet revideres af to på generalforsamlingen valgte revisorer.

7.1. Medlemmerne hæfter ikke for foreningens gæld overfor 3. mand.

8.1. Foreningen tegnes af formand og næstformand i forening.

8.2. Foreningen er pligtig til at lade sig registrere ved Erhvervs - og Selskabsstyrelsen.

9.1. Ophør skal behandles på en ordinær generalforsamling og kan kun vedtages med 2/3 flertal af de fremmødte inkl. afgivne fuldmagter.

9.2. Ved beslutning om ophør påhviler det Hovedbestyrelsen at drage omsorg for, at alle foreningens økonomiske forpligtelser opfyldes med foreningens til rådighed værende aktiver, og at foreningens evt. resterende midler tilfalder Kræftens Bekæmpelse øremærket til fordel for forskning i Blærekræft.

Således vedtaget på generalforsamling i Middelfart d. 19. april 2026

Sidst ændret d. 19.04.2026

 

Hent vedtægter
Læs mere
Om Blærekræft Danmark
  • Årsberetninger og referater
  • Privatlivspolitik
Om Blærekræft Danmark

Blærekræft Danmark

c/o Formand John Redlef
Telefonnummer: 29 61 30 66
info@blaerekraeftforeningen.dk

Støt Blærekræft Danmark

Du kan støtte Blærekræft Danmark ved at blive medlem af foreningen.

Bliv medlem
Privatlivspolitik

Støttet af: